Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Specialarbejder - tømrer

Flere hænder til byggebranchen – skal din virksomhed også være med?

Byggebranchen vækster fortsat, og det giver et øget behov for kvalificeret arbejdskraft inden for bl.a. tømrerfaget.

 

Job7, der er et opkvalificerings- og rekrutteringssamarbejde mellem 7 jobcentre i Trekantområdet, er klar til at imødekomme behovet for ekstra arbejdskraft.

 

I samarbejde med Rybners Kursuscenter i Esbjerg, udbyder Job7 et opkvalificeringskursus for ledige jobparate kandidater, som ønsker øgede kompetencer, brancheskift eller bane vejen til en læreplads.

 

Opkvalificeringsforløbet er en kombination af 6 ugers kursusundervisning og 4 ugers praktikophold i en tømrervirksomhed. På den måde får kursisterne mulighed for at afprøve deres nye viden i en virksomhed, og virksomheden kan bruge praktikperioden som rekruttering af ny medarbejder.

 

Kursisterne bliver undervist i værktøjslære og materialelære. Størstedelen af undervisningen foregår på værkstedet, hvor der arbejdes med tagkonstruktion, gips, spartel, fuge, epoxy, rullebukke stillads, varmt arbejde og livreddende 1. hjælp.

 

Kursisterne er valgt ud fra følgende kriterier:

  • Interesse og motivation for at arbejde i tømrerbranchen
  • Godt fysisk helbred
  • Mødestabilitet
  • Arbejdsvillig og evner at samarbejde med kollegaer
  • I besiddelse af kørekort B
  • Sprog – kan forstå og kommunikere på dansk

 

Kursusopstart er den 22. februar 2021, og kursister vil være klar til praktik fra den 12. april 2021

 

Kontakt Virksomhedsservice for nærmere info om projektet

Susanne Justesen

Tlf. 79 72 73 75

Mail sju@billund.dk